Johann

“Erik Jonsson Orm, som ble født omkring 1559 og som døde omkring år 1646/48, var gift med Susanna Pedersdatter, som vistnok var datter av en prest. Erik, som stammet fra en adelsfamilie, mistet sin adel da han giftet seg med ei prestedatter. Da Erik hadde adelstittel hadde han lånt 50 riksdaler av sin svoger Laurits Holst. Disse pengene ble brukt til utrustning av hans soldater, som var blitt sendt til Svinesund for å forsvare Norge mot svenskene.

Erik arvet gården Brandvik på Huglo etter sine foreldre og han bodde der fra omkring år 1590 til omkring år 1610. Omkring år 1610 flytter Erik til gården Aadland på Stord, som han har byttet til seg fra sitt søskenbarn Samson Lauritsen, som overtok gården Brandvik. Erik bodde på Aadland med sin kone frem til sin død omkring år 1646/48. Erik og Susanna hadde sju barn.”

Ole Hansen Strandå var lensmann i Folda. Første gang nevnt som lensmann var i 1674. Trolig har han beholdt stillingen frem til sin død i 1681. I 1666 bruker han den største jordparten i Folda på hele 5 1/2 våg jord på Strandå. Han drev et forholdsvis stort gårdsbruk og han var nok en velstående mann.

Hans sønn Carl var også lensmann i Folda.

Hans datter Else, fra det andre ekteskapet, ble gift med lensmannen i Steigen Peder Jensen Stoby.

Et underlig skipsanløp skjedde omkring 1615. Historien om dette ble fortalt slik i avisa Dagsposten (Trondheim) i 1896: ”Antagelig har i slutningen af det 16de eller først i det 17de Aarhundrede, ankred paa Kongensvold – en Skibshavn ca 2 Klm ret udenfor Tyskøen –, et tysk Hand­elsskib antagelig paa Reise til Nidaros. Og fra dette Skib landsattes af Skibs­folkene en tysk Præst med Familie, paa den endnu ubebodde Ø, der skulde være meget skogrig. Efter hva Sagnet videre fortæller, skulde den tyske Præst være en Flygtning, som var kom­met i Unaade ved et Fyrstehof, for sine strenge Uttalelser mod det herskende ryggesløse Hofliv, og af den Grund maatte rømme fra sit Fædreland. Videre fortælles, at Folket der i Imsterfjorden forskrækkedes ved plutselig at se den øde Ø beboet af disse fremmede, som de helst troede var Røvere. Endnu findes paa den sydlige del af Øen en Hule eller Heller, Præste­helleren kaldet, hvor Præsten skulde havt sit Tilhold. Forresten findes ogsaa tæt ved Sjøen, paa den nordlige Side af Øen Mærker efter Grundmuren af Smaa Hytter antagelig fra den Tid.”

Mange mennesker har interessert seg for denne historien, og har bidratt til å finne forklaringen. Etter tradisjonen skulle prestens etternavn ha vært Winter, og fra dette navnet har man lett tilbake i gamle dokumenter, og funnet mannen. Laurits Winter var prest i Ferslev sokn i Fleskum herred på Nordjylland i 1606, og antakelig ennå i 1614. Ei liste over dommer i 1613/1614 viser at det da ble dømt store bøter og landsfor­vis­ning for ei kvinne, Maren Pedersdatter, som alle­rede var gift, men som nå og­så var gift med presten i Ferslev. Mannen, presten Laurits, ble regnet som uskyldig, men måtte likevel forlate embetet. Det er forhold som tyder på at han hadde fa­milie som eide eiendommer i Trøndelag, deriblant i Imsterfjorden innen­for Kong­ens­voll, og at dette kan forklare ilandsettingen her. Han kan kanskje selv ha ønsket å skjule den egentlige årsaken til landsforvis­ningen, og i stedet sørget for å spre en fortelling som var mindre skandalepreget, og satte ham selv i et mer heltemodig lys.

Laurits kom raskt inn i lokalmiljøet i Trøndelag. Allerede i 1616 betaler han tiende i sild i Bjugn 1616, og han nevnes i Agdenes i regnskapet for 1617/18. Etterslekten i Trøndelag ble stor, og det er mange som kan regne seg som etter­kommere av Laurits og Maren.

Se Eilert Björkvik, Et 300 år gammelt sagn fra Stjörna. Årsbok for Fosen 1970, s. 18-27.

Denne text nedan er framtatt ifra denne siden og eer meget kortfattad.. R. Rostrup har gjort avskriften på http://wiberg-net.dk/258-Ferslev-D.htm

(1568. 1610). Laurits Nielsen Winther*; ~ Marine Pedersdtr., (vist Faster t. P. J. Ferslev i Liørslev-Ø.); see J. L. Ferslev i Storvorde-S.; [%E2%80%A0 c. 1615, var her endnu 1614].

KS 3:5 (1884-86), s. 514; 5:2 (1903-05), s. 548; PT 11:2 (1941), s. 127; HimF, s. 42

Originalet finns på bild her:

Redan år 1568 møter vi Laurits. Således måske han være født før år 1547. Lavrids Vinther i Ferslev fins med ibland desse prester som før Fleskum herred var nædt att i Nøvling Kirke, 21 Februar 1568 avge sine "erklæringer". Se A. Heise: Præsterne i Viborg Stift 1568. Kirkehistoriske Samlinger, 3:5 (1884-1886), s. 512-515 eller online: http://wiberg-net.dk/KS-1568-Viborg.htm

Laurits Winther i Ferslev er næmnd i fullmagten ibland de andre presterne i herredet Fleskums gemensamma hylling til prins Christian. Daterat i Guding sogn, 26. Marts 1584. Holger Fr. Rørdam: Præsterne i Nørrejylland i Aaret 1584. Kirkehistoriske Samlinger, 3:2 (1877-1880), s. 200-213. En onlineversion finns her avskrivet av R. Rostrup; http://wiberg-net.dk/KS-1584-N.Jylland.htm

Han kallas før Lauritz Vinter i Fersløv i 1610 års hyldningsfuldmagt før Flskum herred, daterad Lillevorde Kirke 13. April 1610. Se P. Severinsen: Præsterne i Nørrejylland 1610. Kirkehistoriske Samlinger, 5:2 (1903-1905), s. 544-560 og her online; http://wiberg-net.dk/KS-1610-N.Jylland.htm#10

År 1619 har vi ingen Laurits kvar i Fleskum, istællet er en hr Christen prest der. Se Holger Fr. Rørdam: Viborg-Bispen Dr. Hans Vandals Levned. Kirkehistoriske Samlinger, 3:5 (1884-1886), s. 93-110. (Uddrag s. 104-106: Præsterne i Viborg Stift 1619.

Født før 1545.

"Per ejede Skudshale og en mindre Gård i Dall By, men boede i Ferslev på en af Kronens Gårde der, foruden den Gård, han beboede, havde han endnu en af Kronens Gårde i Ferslev i Fæste.

Den 28. Januar 1573 udstedte Kong Frederik II et åbent Brev, at Per Skriver i Ferslev må være fri for Afgift af den Gård, som hen selv har fæstet, så længe han bruges af Lensmanden på Aalborghus som Delefoged og Herredsskriver

Per Skriver døde kort før 1600; thi nævnte År sad hans Enke for Gården i Ferslev, der senere overtoges af Sønnen Just Pedersen i Dall."

(Kilde: http://www.jens-ejgild.dk/slaegter/kraas/mette_poulsdatter.htm )

Fra herredsfogeder 2013

Peder Skriver, 1562, 1591

Født før 1545, levede 1591, død før 1597.

Han står i Aalborghus lens jordebog 1562 som fæster af et gadehus i Dall.

Hans hustru var antagelig datter af Søren Andersen, der 1562 ejede Skudshalegård i Dall.

Hun nævnes i Aalborghus lens jordebog 1600-1601 som fæster af en gård i Ferslev og af to mindre ejendomme i Mjels.

Hun overlod før 1604 gården i Ferslev til sønnen Just.

Hun står i jordebogen 1604-1605 med den ene ejendom i Mjels, men 1606-07 står sønnen Just for denne, og det betyder sikkert, at hun er død.

28. jan. 1573 fik Peder Skriver brev om at være fri for afgift af sin fæstegård i Ferslev, så længe han bruges af lensmanden som delefoged og herredsskriver.4

Han var 1591 fæster af Dall og Volsted sogns kongetiende hver for en årlig afgift på 3 pund by og Ellidshøj sogns sammen med Jens Michelsen for 3 pund byg og 3 pund rug.5

Af Aalborghus Stifts Jordebog 1597 fremgår,at Dall sogns kongetiende var overtaget af Just Pedersen, og det må nok betyde, at Peder Skriver er død inden da.

Peder Skriver ejede Skudshale i Dall sogn, og en mindre gård i Dall by, men boede i Ferslev på en af kronens gårde og fæstede endnu én.

Han fæstede en gård i Aalborg. I hvert fald stævnede forstander Niels Christensen i Aalborg Helligåndskloster 30. jan. 1632 på Aalborg byting Peder Skriver søn Just Pedersen i Ferslev for jordeskyld af Peder Skrivers ejendom ved Vor Frue kirke i Aalborg.

Børn:

1. Just Pedersen, født o. 1565, herredsfoged i Fleskum herred.

2. Inger Pedersdatter, født før o. 1575, gift med Bertel Pedersen Kjærulf i Torpet (Store Vadumtorp) i Vadum sogn. død før 1619.

3. Laurids Pedersen i Østerhalne var efter Kr. Værnfelt, Fleskum Herreds Selvejerbønder måske også en søn. Efter C. Klitgaard, Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel var Lars Pedersen i Østerhalne, 1608 tingskriver og 1630 herredsfoged i Kjær herred, gift med Bodil Hansdatter Mørk, dog sikkert fra Holtet i Dronninglund sogn. Deres datter Ane blev 1630 ”lokket” af Jens Andersen i Store Vadumtorp i Vadum sogn. Jens Andersen var gift med Inger Pedersdatter Kjærulf, hvis far Peder Bertelsen Kjærulf var søn af ovennævnte Bertel Pedersen Kjærulf i Store Vadumtorp og Inger Pedersdatter, Peder Skrivers datter. Jens Andersen gav 1619 i stedsmål til Aalborghus 60 daler for 4 ”bolliger med tvende gadehusjorder”, som Bertel Kjærulf fradøde. For sin forseelse, at have beligget sin svigerfars søskendebarn, blev Jens Andersens halve boslod tildømt kronen, og han blev landsforvist. Om Jens Andersens overfald på Poul Nielsen Kras, birkefoged i Nørholm birk, se Nørholm birk.

4. Anders Pedersen, der havde en datter Gertrud Andersdatter, se omtale unde herredsfoged Just Pedersen.

4 Kancelliets Brevbøger 1571-75, s. 216. 5 Rigsarkivet, Aalborghus len jordebøger 1562-1606. Fortegn. på gejstligt gods 1591.

Da Lille Christen Povlsen dode o. 1628, blev Just Pedersen i Ferslev Herredsfoged. Han var Son af Per Skriver., Kronens Delefoged og Tingskriver i Fleskum Herred. Per ejede Skudshale og en mindre Gaard i Dall By, men boede i Ferslev paa en af Kronens Gaarde der.

Den 28. Januar 1573 udstedte Kong Frederik II et aabent Brev, at Per Skriver i Ferslev maa være fri for Afgift af den Gaard, som hen selv har fæstet, saa længe han bruges af Lensmanden paa Aalborghus som Delefoged og Herredsskriver1). Per Skriver døde kort for 1600; thi nævnte Aar sad hans Enke for Gaarden i Ferslev2), der senere overtoges af Sønnen Just Pedersen i Dall.

Af Per Skrivers Born kendes foruden Just, Datteren Inger, der var gift med Bertel Pedersen Kjaerulf i Vadumtorp, og Lars Pedersen i osterhaldne (?).

https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/13711/26167

Fra senest 1573 delefoged til Ålborghus, herredsskrive

tilfældet Marianne Pedersdatter.Hun indgik ægteskab med præsten Laurids Jensen Winther fra Ferslev, selv om hun i forvejen var gift, og herredsfogeden i Fleskum Herred, Dalls Just Pedersen og en del slægtninge dækkede i 1613 en større bøde for at redde "frænken "Marianne Pedersens liv. Hun beholdt hovedet og slap med en udvisning fra landet

Ægteskabet med Laurits må ha skett før år 1606 enligt en del omstendigheter som finnes.

http://nordjyske.dk/nyheder/retten-sat-syd-for-fjorden/df324e3c-d0f3-4bce-86b5-f448c8996a7f/112/1513

Se sidan 42 i denna bok af Ole Færch: Himmerlandske herreds-fogeder, by- og birke-fogeder samt skrivere før der finns mer detaljer, Boken kan nedlastes ifra denne side som en pdf-fil, http://ferch.dk/b%C3%B8ger.html

Jag kan ikke och vill ikkke lægge in pdf-filen direkt. Førfattaren skriver jo; på sin startside, bland annet; "må ikke bruges til kommercielle formål uden min tilladelse". http://ferch.dk/index.html

Og Geni.com er kommersiellt! Så pdf-filen må ni endast ha på er egen dator og bør ikke lægge den her på Geni! Bogen er dock meget verdifull med sine oplysninger, i annet fall hade jeg ikke tatt med den her førstås!

arbroe Iversdatter er nevnt som datter i skiftet etter Ivar Hallsteinsson den 21 oktober 1705 på Liøkjell, Orkdal.

Ellij Iversdatter er nevnt som datter i skiftet etter Ivar Hallsteinsson den 21 oktober 1705 på Liøkjell, Orkdal.

rethe Iversdatter er nevnt som datter i skiftet etter Ivar Hallsteinsson den 21 oktober 1705 på Liøkjell, Orkdal

Simen Iversen er nevnt som sønn i skiftet etter Ivar Hallsteinsson den 21 oktober 1705 på Liøkjell, Orkdal.

Trolovelse for Ingebor Iversdatter Liøkield og Villik Arnsen Bake ble kunngjort den 17 august 1706 i Orkdal kirke
Ingebor Iversdatter Liøkield er nevnt som datter i skiftet etter Ivar Hallsteinssonden 21 oktober 1705 på Liøkjell, Orkdal

&nbsp

Ole Larsen døydde i en alder av 31 år og Kari gifta seg året etter med svogeren Thomas Larsen Angeltveit

Amerika 1911 - Reiser til familie

Mål: Amk. Ottosen Iowa

Nytt yrke: Farm arbeider

Linje: Cunard

Vaks truleg opp i Møvik hjå mormor Ingeborg Nilsdatter

Budde på Spjeld