Et underlig skipsanløp skjedde omkring 1615. Historien om dette ble fortalt slik i avisa Dagsposten (Trondheim) i 1896: ”Antagelig har i slutningen af det 16de eller først i det 17de Aarhundrede, ankred paa Kongensvold – en Skibshavn ca 2 Klm ret udenfor Tyskøen –, et tysk Handelsskib antagelig paa Reise til Nidaros. Og fra dette Skib landsattes af Skibsfolkene en tysk Præst med Familie, paa den endnu ubebodde Ø, der skulde være meget skogrig. Efter hva Sagnet videre fortæller, skulde den tyske Præst være en Flygtning, som var kommet i Unaade ved et Fyrstehof, for sine strenge Uttalelser mod det herskende ryggesløse Hofliv, og af den Grund maatte rømme fra sit Fædreland. Videre fortælles, at Folket der i Imsterfjorden forskrækkedes ved plutselig at se den øde Ø beboet af disse fremmede, som de helst troede var Røvere. Endnu findes paa den sydlige del af Øen en Hule eller Heller, Præstehelleren kaldet, hvor Præsten skulde havt sit Tilhold. Forresten findes ogsaa tæt ved Sjøen, paa den nordlige Side af Øen Mærker efter Grundmuren af Smaa Hytter antagelig fra den Tid.”
Mange mennesker har interessert seg for denne historien, og har bidratt til å finne forklaringen. Etter tradisjonen skulle prestens etternavn ha vært Winter, og fra dette navnet har man lett tilbake i gamle dokumenter, og funnet mannen. Laurits Winter var prest i Ferslev sokn i Fleskum herred på Nordjylland i 1606, og antakelig ennå i 1614. Ei liste over dommer i 1613/1614 viser at det da ble dømt store bøter og landsforvisning for ei kvinne, Maren Pedersdatter, som allerede var gift, men som nå også var gift med presten i Ferslev. Mannen, presten Laurits, ble regnet som uskyldig, men måtte likevel forlate embetet. Det er forhold som tyder på at han hadde familie som eide eiendommer i Trøndelag, deriblant i Imsterfjorden innenfor Kongensvoll, og at dette kan forklare ilandsettingen her. Han kan kanskje selv ha ønsket å skjule den egentlige årsaken til landsforvisningen, og i stedet sørget for å spre en fortelling som var mindre skandalepreget, og satte ham selv i et mer heltemodig lys.
Laurits kom raskt inn i lokalmiljøet i Trøndelag. Allerede i 1616 betaler han tiende i sild i Bjugn 1616, og han nevnes i Agdenes i regnskapet for 1617/18. Etterslekten i Trøndelag ble stor, og det er mange som kan regne seg som etterkommere av Laurits og Maren.
Se Eilert Björkvik, Et 300 år gammelt sagn fra Stjörna. Årsbok for Fosen 1970, s. 18-27.
Denne text nedan er framtatt ifra denne siden og eer meget kortfattad.. R. Rostrup har gjort avskriften på http://wiberg-net.dk/258-Ferslev-D.htm
(1568. 1610). Laurits Nielsen Winther*; ~ Marine Pedersdtr., (vist Faster t. P. J. Ferslev i Liørslev-Ø.); see J. L. Ferslev i Storvorde-S.; [%E2%80%A0 c. 1615, var her endnu 1614].
KS 3:5 (1884-86), s. 514; 5:2 (1903-05), s. 548; PT 11:2 (1941), s. 127; HimF, s. 42
Originalet finns på bild her:
Redan år 1568 møter vi Laurits. Således måske han være født før år 1547. Lavrids Vinther i Ferslev fins med ibland desse prester som før Fleskum herred var nædt att i Nøvling Kirke, 21 Februar 1568 avge sine "erklæringer". Se A. Heise: Præsterne i Viborg Stift 1568. Kirkehistoriske Samlinger, 3:5 (1884-1886), s. 512-515 eller online: http://wiberg-net.dk/KS-1568-Viborg.htm
Laurits Winther i Ferslev er næmnd i fullmagten ibland de andre presterne i herredet Fleskums gemensamma hylling til prins Christian. Daterat i Guding sogn, 26. Marts 1584. Holger Fr. Rørdam: Præsterne i Nørrejylland i Aaret 1584. Kirkehistoriske Samlinger, 3:2 (1877-1880), s. 200-213. En onlineversion finns her avskrivet av R. Rostrup; http://wiberg-net.dk/KS-1584-N.Jylland.htm
Han kallas før Lauritz Vinter i Fersløv i 1610 års hyldningsfuldmagt før Flskum herred, daterad Lillevorde Kirke 13. April 1610. Se P. Severinsen: Præsterne i Nørrejylland 1610. Kirkehistoriske Samlinger, 5:2 (1903-1905), s. 544-560 og her online; http://wiberg-net.dk/KS-1610-N.Jylland.htm#10
År 1619 har vi ingen Laurits kvar i Fleskum, istællet er en hr Christen prest der. Se Holger Fr. Rørdam: Viborg-Bispen Dr. Hans Vandals Levned. Kirkehistoriske Samlinger, 3:5 (1884-1886), s. 93-110. (Uddrag s. 104-106: Præsterne i Viborg Stift 1619.